En mere til Aety-teamet? Driftsspecialist til Operations!

 

Brænder du for at gøre en forskel – og tænder du på komplekse udfordringer og driftsløsninger i et højt fagligt miljø? Og har du lyst til at arbejde både med virtualisering, automatisering og DevOps processer?

 

I aety bliver du en del af vores professionelle miljø og skal arbejde tæt sammen med andre dygtige specialister, som går på tværs af faglighed i en hverdag præget af mange projekter og stor fleksibilitet. Vi giver dig muligheden for at arbejde med forskellige kunder, vores partnere og med et stærkt team i ryggen.

aety er en agil konsulentvirksomhed med base i Symbion. Faglig udvikling af vores medarbejdere er en vigtig del af at arbejde i vores start-up, så du kan regne med, at kompetenceudvikling prioriteres højt – bl.a. i form af konferencer og certificeringer.

Primære arbejdsområde

Du kommer til at arbejde med:

  • installation og konfiguration af platformssoftware (eks. Atlassian)
  • drift af vore cloudbaserede hosting-løsninger (AWS)
  • driftsstøtte til forskellige kunders datacenter og server setup sammen med resten af teamet
  • videreudvikle vores monitorering på alle niveauer
  • fejlsøgning og performance-tuning
  • bidrage med ideer til automatisering af systemer og processer
  • del af vores DevOps kompetencer
  • medansvar for fastlæggelse af aetys teknologisk retning

Hvem er du?

Du kommer sikkert fra en lignende stilling eller fra konsulentbranchen, hvor du har arbejdet som systemadministrator, driftsspecialist eller i en DevOps. Du har erfaring med en eller flere af disse teknologier:

  • Microsoft og Linux hosting
  • PowerShell
  • Bash scripting
  • konfigurationsstyring f.eks. Chef, Puppet, Ansible og/eller Terraform
  • distribueret versionskontrolsystem – eks. Git eller Bitbucket
  • Docker containers
  • infrastructure as code og Cloud implementeringer (eks. via AWS CloudFormation)

Vi leder efter et teammedlem, som er god til at sparre med kollegerne og give input til løsninger. Du indgår naturligt i et team med dine gode, kommunikative evner, og så er du kendt for at gå positivt til arbejdet – både når du arbejder individuelt og i teams.

 

Du har en struktureret og omhyggelig tilgang til opgaverne og trækker på din erfaring med dokumentation. Det er vigtigt, at du forstår værdien af inddragelse og et godt kompromis.

Hvad tilbyder Aety dig?

Hvis du bliver en del af vores start-up, får du tætte relationer til vores stiftere og det øvrige team. Vi har et socialt og kreativt arbejdsmiljø med 12 glade, engagerede og kompetente kolleger – hvor vi udfordrer både din højre og venstre side af hjernen.

Vi arbejder med IT understøttelse til en bred vifte af forretningsmæssige udfordringer f.eks. samarbejdsplatforme, procesunderstøttelse og videndeling. aety er blandt andet partnere på Atlassian og Alfresco

platformene men arbejder også på andre, lignende platforme. Vores kunder dækker et stort spektrum af både store og små virksomheder fra offentlig eller privat sektor.

Der er højt til loftet, hvad angår nye ideer og opgaver, og vi giver dig stor indflydelse på din egen hverdag og den retning, som aety udvikler sig i. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø og sætter virkelig pris på god humor.

aety skal bruge en fuldtidsmedarbejder hurtigst muligt, og vi stiller op med konkurrencedygtige lønninger, attraktive uddannelsesmuligheder, god frokostordning, sundhedsforsikring og en pensionsordning.

Kontakt:

Få mere at vide om os og jobbet hos Søren: sej@aety.io eller send din ansøgning & cv direkte til bitte@aety.io med relevante bilag. Vi kvitterer vi med en samtale, hvis der er et godt match.