Casestudie

Introduktion

I denne case beskriver vi, hvordan vi har hjulpet Nordic MV med at implementere samarbejdsværktøjet monday.com. Nordic MV ønskede at bruge monday.com til tværorganisatorisk projektstyring på tværs af forskellige afdelinger samt ressourceallokering. Nordic MV er en hurtigt voksende virksomhed, der forestår demontering, transport og opbevaring af billeddannende medicinsk udstyr.

Problem

Nordic MV stod overfor to udfordringer, som de ønskede vores hjælp til at løse:

 

  • De havde brug for et projektstyringsværktøj, der kunne anvendes på tværs af organisationen for at give et overblik over de forskellige projekter og deres lagerstyring.

  • De havde brug for et ressourceallokeringsværktøj til at give et overblik over, hvilke af deres teknikere, der var til rådighed.

Det var afgørende for Nordic MV, at værktøjet var brugervenligt og kunne bruges af medarbejdere med forskellige tekniske færdigheder.

Photo by Claus Sall (www.claussall.com) 2021

Løsning

For at finde en løsning på deres udfordringer tog Nordic MV kontakt til aety, som hjalp dem med at implementere monday.com på tværs af organisationen. Konsulenterne fra aety opsatte 80% af løsningen, så medarbejderne selv kunne lave de sidste tilpasninger. Oprindeligt anvendte Nordic MV monday.coms Pro-version, men opgraderede hurtigt til Enterprise-versionen for at få adgang til flere funktioner. Efter implementeringen af monday.com har Nordic MV opnået følgende løsninger på deres udfordringer:

  • Medarbejderne har fået et bedre overblik over, hvornår de forskellige teknikere er til rådighed til at demontere medicinsk udstyr, da de enkelte projekter kan strække sig over både almindelige arbejdsdage og weekender.

  • Teknikere kan nemt fra mobilen se, hvor næste opgave/projekt finder sted.

  • Medarbejderne har fået et bedre samlet overblik over informationerne til de forskellige projekter, og har nemmere ved at koordinere på tværs af virksomheden.

  • Lagerstyringen er blevet forbedret, da de med monday.com kan få et bedre overblik over deres lager.

Aety’s fremgangsmåde

woodlarkphotography-6120C55A6120

For at støtte Nordic MV’s tværorganisatoriske projektledelse og ressourceallokering trænede en af vores konsulenter projektlederne i Nordic MV i at administrere monday.com, som derefter trænede de resterende medarbejdere. Implementeringsfasen startede i juni 2023 og løsningen var klar til brug august 2023. Medarbejderne har løbende tilpasset løsningen, så værktøjet bedst muligt kunne opfylde deres behov. For eksempel har de selv integreret monday.coms AI-funktion i deres lagerstyring for at effektivisere processen og få et dynamisk overblik. På nuværende tidspunkt foretager medarbejderne kun små forbedringer til værktøjet, og de har en sparringspartner fra aety, som de kan kontakte ved spørgsmål og behov for vejledning.

monday.com er generelt blevet taget godt imod af Nordic MV’s medarbejdere, som fandt værktøjet meget intuitivt og effektivt. De fandt især værktøjet gavnligt til at overtage hinandens arbejdsopgaver grundet den optimerede dokumentering. Medarbejderne var også tilfredse med at være involveret i implementeringsprocessen fra starten, da deres feedback blev indarbejdet i løsningen.

Resultat

Efter samarbejdet med aety har Nordic MV opnået følgende hovedresultater:

  • Løsningen i monday.com har gjort det nemmere for medarbejderne at vidensdele på tværs af organisationen, da data og information er blevet lettere tilgængelig.
  • Nordic MV har fået et bedre overblik over og optimeret deres ressourceplanlægning og projektstyring på tværs af organisationen.
  • Lagerstyringen er blevet optimeret med monday.com.
  • Medarbejderne har fået et bedre overblik over deres egne og andres opgaver.
  •