Fra on-premise til Cloud: sikker og kontrolleret migrering uden tab af data eller drift
En offentlig myndighed i Norden ønskede at fremtidssikre deres IT-platform og reducere driftsomkostninger gennem en migrering fra Atlassian Server til Atlassian Cloud.
Organisationen anvendte Jira Service Management til håndtering af borgerhenvendelser via både e-mail og telefon, samt Jira Software og Confluence til intern opgavestyring og videndeling. Brugerhåndtering var integreret med Active Directory.
Beslutningen om migrering blev drevet af udfasningen af server-support samt et ønske om at opnå en mere skalerbar, sikker og vedligeholdelsesfri cloud-platform.
Resultater
- Sikker migrering til cloud: Migreringen blev gennemført uden læk af personfølsomme data.
- Bevaret dataintegritet efter migrering: Historiske data og relationer blev korrekt videreført.
- Effektiv migrering med minimal nedetid: Organisationen oplevede kun begrænset påvirkning under migreringen.
- Reduceret driftsbyrde: Migreringen til cloud har elimineret behovet for lokal vedligeholdelse.
Fokusområder
Organisationen havde følgende centrale fokusområder under migreringen:
- Sikring af personfølsomme data gennem hele migreringsprocessen uden risiko for datalæk
- Bevarelse af historik og sammenhænge i sager, som ellers ville gå tabt ved en standard migrering
Implementering
Organisationen kontaktede Aety, Cloud Migration Specialist, for at få hjælp til at migrere deres eksisterende Atlassian Server-opsætning til Atlassian Cloud. Migreringen blev gennemført som en kontrolleret proces, hvor der blev taget udgangspunkt i deres nuværende konfiguration for at sikre kontinuitet i arbejdsgange og data.
Gennem en struktureret tilgang og grundig testforberedelse lykkedes det at gennemføre selve produktionsmigreringen med kun minimal nedetid, så organisationens daglige drift i høj grad kunne fortsætte uforstyrret.
Aety Services
- Migrering: Planlægning og gennemførelse af kompleks migrering fra server til cloud.
- Rådgivning: Sparring omkring migreringsstrategi, datasikkerhed og compliance.
- Support & optimering: Fejlsøgning, kvalitetssikring og forbedringer før, under og efter migrering.
Fremgangsmåde
For at sikre en tryg og kontrolleret migrering blev processen opdelt i tre faser:
01
Test i isoleret miljø
Før selve migreringen blev der etableret et sikkert testmiljø, hvor forskellige scenarier kunne afprøves uden risiko for driften.
Her blev der udviklet en metode til at sikre, at kun relevante brugere blev taget med i migreringen – samtidig med at vigtig historik blev bevaret. Det gav organisationen tryghed i, at fundamentet for migreringen var på plads.
02
Prøvemigrering
Herefter blev en fuld prøvemigrering gennemført. Formålet var at teste hele migreringen i praksis og sikre, at alt fungerede som forventet.
Eventuelle udfordringer blev identificeret og løst på forhånd, så organisationen undgik overraskelser i den endelige migrering. Det skabte et solidt beslutningsgrundlag og minimerede risikoen markant.
03
Migrering uden nedetid
Den endelige migrering blev gennemført som en kontrolleret og planlagt proces med minimal påvirkning af den daglige drift.
Resultatet var en gnidningsfri overgang til cloud, hvor både datasikkerhed og historik var intakt – og hvor organisationen hurtigt kunne tage den nye platform i brug.
Migrér trygt i Atlassian Cloud
Få hjælp til migrering af certificerede eksperter
Aety er Atlassian Cloud Migration-specialist og en af kun tre officielle Cloud Migration Specialized Partners i Norden. Det sikrer en gennemprøvet migrering med minimal risiko og en stabil, fremtidssikret Atlassian Cloud-platform.
Kontakt os her
Har du spørgsmål til løsningen, eller vil du høre om hvordan aety kan hjælpe jer med at sparre tid, energi og ressourcer i jeres arbejdsgange?
Så er vi altid klar til en snak. Ræk ud her: