Case: App-integration
Behovet for at samle tidsregistrering ét sted førte til udviklingen af en integration, der forbinder Jira og TimeLog i én sammenhængende arbejdsgang

SERVICES
- Integration
Introduktion
TimeLog er en software as a service-virksomhed, der leverer finansiel projektstyring til rådgivende virksomheder – herunder konsulenthuse og professionelle serviceorganisationer.
Som leverandør af et udbredt tidsregistreringssystem ønskede TimeLog at gøre hverdagen lettere for deres kunder, der arbejder i Jira. Målet var at fjerne behovet for at registrere tid i flere systemer og samtidig sikre mere konsistente og pålidelige data.
Udviklingsområder
TimeLog stod overfor en konkret udfordring:
- Brugere registrerede tid både i Jira og i TimeLog
- Dobbeltregistrering skabte ineffektivitet og risiko for mangelfuld data
- Behov for en tæt integration, der kunne indgå naturligt i brugernes eksisterende arbejdsgange i Jira
Implementering
For at imødekomme behovet udviklede Aety i samarbejde med TimeLog en integration mellem Jira og TimeLog i form af en dedikeret app.
Med løsningen kan brugerne direkte i Jira tilgå deres kunder, projekter og opgaver fra TimeLog og registrere tid ét samlet sted. Tidsregistreringerne synkroniseres automatisk til TimeLog, hvilket eliminerer dobbeltarbejde og sikrer, at data er konsistente på tværs af systemerne.
Integrationen gør det muligt at bevare Jira som arbejdsredskab for opgavestyring, samtidig med at TimeLog fortsat fungerer som system for økonomi, rapportering og fakturering.
Resultater
- En Jira-app, der forbinder Jira og TimeLog i én samlet arbejdsgang
- Eliminering af dobbeltregistrering af tid
- Mulighed for at rapportere på tid i både Jira og TimeLog
Hør mere om vores samarbejde med TimeLog
Læs mere om integrationen mellem Jira og TimeLog, ved at trykke på linket nedenfor, som fører til TimeLogs hjemmeside.


