Del dette indslag

På Team 24 i Barcelona, præsenterede Atlassian en række nye produktopdateringer. Disse opdateringer bringer spændende nye funktioner, der vil være tilgængelige i den nærmeste fremtid. Her er et overblik over de vigtigste nyheder, som kan hjælpe din organisation med at arbejde smartere, mere effektivt og sikre bedre beskyttelse af jeres data.

Rovo AI

Atlassian har lanceret Rovo AI, deres første AI-baserede produkt, der er skabt til at optimere teamwork. Rovo tilbyder tre centrale funktioner:

  • Rovo Search: Forenkler informationssøgning på tværs af systemer.
  • Rovo Chat: Giver brugerne adgang til viden i realtid gennem AI-assisterede samtaler.
  • Rovo Agents: Automatiserer komplekse opgaver ved at anvende specialiseret viden.

Rovo kan også integreres med andre værktøjer som SharePoint, Salesforce, Slack og Teams

Compass Premium

Hvis I er en større organisation, der har brug for at skalere jeres udviklerplatform, så er Compass Premium noget for jer. Det hjælper jer med:

  • Governance og compliance: Så I holder styr på sikkerheden og reglerne.
  • Tilpasning: I kan skræddersy platformen, så den passer til jeres behov.
  • Alarmhåndtering: Gør det nemmere for jeres teams at reagere hurtigt, selv når de ikke er ved computeren.

Atlassian Guard Premium

Atlassian Guard Premium er nu tilgængelig og giver ekstra beskyttelse for de organisationer, der bruger cloud-produkter. Det er perfekt til jer, der gerne vil beskytte jeres data og arbejdsprocesser endnu bedre.

Jira Product Discovery Premium

Atlassian lancerer Jira Product Discovery Premium, et værktøj til produktledere, der giver dem mulighed for at prioritere, planlægge og visualisere nye funktioner. Premium-planen gør det nemmere at opnå synlighed på tværs af hele organisationen, hvilket sikrer bedre strategisk planlægning.

Atlassian Focus

Atlassian Focus hjælper ledere med at definere strategiske prioriteter og gennemføre deres organisations unikke strategiske planlægning. Focus fungerer som et centralt knudepunkt, der organiserer teams, arbejde, mål og ressourcer, og det er gratis tilgængeligt med en Jira Align-licens.

Loom & Confluence

Atlassian har udvidet funktionerne i Loom og Confluence, så brugere nu kan optage Loom-videoer direkte i Confluence. Derudover er der tilføjet live-sider og lydvariabler i Loom AI. Bare kig efter de nye knapper i menulinjen eller brug /loom-kommandoen for at komme i gang.

Jira Service Management

Sidst, men ikke mindst, har Atlassian forbedret Jira Service Management. De virtuelle serviceagenter er nu flersprogede og tilgængelige via Microsoft Teams og JSM Help Center. Samtidig hjælper AIOps med hurtigere hændelseshåndtering, og Rovo-agenter gør jeres teams endnu bedre til at reagere på kritiske hændelser.

Kristian Thomsen, partner i Aety, deltog også på konferencen og udtaler:

“Det står klart, at Atlassian fokuserer intenst på den kontinuerlige udvikling af Atlassian Cloud. Introduktionen af Rovo, hvor der nemt kan udvikles AI-assistenter, er et stærkt værktøj. Derudover tilføjes stadig flere sikkerhedsfunktioner, som gør platformen moden til organisationer, der tidligere ikke har kunnet migrere. Data Center vil fortsat blive vedligeholdt, men fokus vil være på performance og stabilitet. Dermed vil 90 % af alle nye features introduceres til cloud.”

Publiceret af

Skal vi hjælpe?

Så book et uforpligtende møde

Mere at udforske

atlassian

Højdepunkter fra Team 24 i Barcelona

På Team 24 i Barcelona, præsenterede Atlassian en række nye produktopdateringer. Disse opdateringer bringer spændende nye funktioner, der vil være tilgængelige i den nærmeste fremtid. Her er et overblik over

Læs mere »