Case: Monday.com
Tværorganisatorisk projekt- og ressourceoverblik hos Nordic MV
Afdelingens størrelse og kompleksitet skabte behov for et fælles og brugervenligt værktøj til projektstyring, opfølgning og gennemsigtighed i beslutningsprocesser
Introduktion
Nordic MV er en hurtigt voksende virksomhed, der forestår demontering, transport og opbevaring af billeddannende medicinsk udstyr. Opgaverne gennemføres ofte på tværs af afdelinger, lokationer og tidsrum – herunder weekender – og stiller derfor høje krav til planlægning, koordinering og overblik.
For at understøtte denne kompleksitet ønskede Nordic MV at etablere et fælles værktøj til tværorganisatorisk projektstyring og ressourceallokering, som kunne anvendes af medarbejdere med forskellige tekniske forudsætninger.
Udviklingsområder
Nordic MV identificerede følgende behov:
- Ét fælles projektstyringsværktøj til overblik over igangværende projekter
- Forbedret lagerstyring og synlighed på tværs af organisationen
- Bedre styring og planlægning af teknikerressourcer
- Det var afgørende, at værktøjet var brugervenligt, der kunne bruges af medarbejdere med forskellige tekniske færdigheder
Implementering
Nordic MV indgik samarbejde med Aety om implementering af monday.com som fælles platform for projektstyring, ressourceallokering og lageroverblik.
Aetys konsulenter opsatte hovedparten af løsningen, hvorefter medarbejderne selv færdiggjorde de sidste tilpasninger. Nordic MV startede med monday.coms Pro-version, men opgraderede hurtigt til Enterprise-versionen for at få adgang til avancerede funktioner.
Fremgangsmåde
For at sikre forankring i organisationen blev Nordic MVs projektledere trænet i administration af monday.com, hvorefter de selv oplærte resten af medarbejderne. Implementeringen blev påbegyndt i juni 2023, og løsningen var klar til brug i august 2023.
Efter idriftsættelsen har medarbejderne løbende videreudviklet løsningen, så den bedst muligt understøtter deres arbejdsgange. Blandt andet har de selv integreret monday.coms AI-funktionalitet i lagerstyringen for at skabe et mere dynamisk og effektivt overblik.
I dag foretages der primært mindre justeringer, og Nordic MV benytter Aety som sparringspartner ved behov for rådgivning og videreudvikling.
Resultater
Allerede i pilotfasen har afdelingen opnået flere konkrete forbedringer:
- Lettere vidensdeling på tværs af organisationen
- Bedre overblik og optimeret ressourceplanlægning
- Mere struktureret og effektiv projektstyring
- Forbedret lagerstyring med tydelig indsigt i udstyr og beholdning
- Øget overblik over egne og andres opgaver
- Overblik over teknikeres tilgængelighed og næste opgave - direkte fra mobilen

