Et grundprincip indenfor det agile paradigme er en fundamental accept af, at verdenen ikke er statisk, men derimod i konstant udvikling. Det imødekommer det agile paradigme ved at opdele arbejdspakker i mindre bidder, ofte kaldt sprints. I praksis er det agile paradigme operationaliseret i process frameworks, såsom Scrum, KanBan, eXtreme programming, osv.

Når en organisation arbejder på denne måde, er der rum til at lave fejl og få feedback, som giver en kontinuerlig læring, der kan inkluderes i det næste sprint. Overordnet gør det agile paradigme op med traditionelle plandrevne tilgang ved at omfavne foranderlighed. 

Overgangen til det agile paradigme stiller store krav til de samarbejds-løsninger man vælger. Ofte vil en agil transformation indebære at Excel, Word og MS project udskiftes med mere fleksible løsninger. Disse løsninger skal muliggøre en høj grad af automatisering, understøttelse af ikke-dokumentbaseret videndeling, effektiv transperant opgavestyring og økosystemer, hvor man nemt kan udvide løsningen i takt med at teamets modenhed øges.