Timelog
Casestudie
Introduktion
I denne kundecase vil du kunne høre mere omkring vores samarbejde med TimeLog, som er en software as a service virksomhed. TimeLog tilbyder finansiel projektstyring til rådgivende virksomheder, såsom konsulenter.
TimeLogs hovedudfordring
TimeLog har udviklet et tidsregistreringssystem, som de ønskede vores hjælp med at få integreret til Jira. Således kan de forhindre, at deres brugere skal registrere deres tid i både Jira og TimeLog.
Produkt & Løsning
For at imødekomme TimeLogs efterspørgsel på en løsning, der kunne forhindre deres brugere i at lave dobbeltregisteringer, lavede vi en integration mellem TimeLog og Jira, i form af en app.
Nu kan brugerne i Jira finde deres kunder, projekter og opgaver, så de blot skal registrere tiden ét sted. Tidsregistreringen bliver automatisk overført til TimeLog, så der undgås dobbeltregistreringer og mangelfuld data.
Aety’s fremgangsmåde
TimeLogs produktchef, Niklas, sad som tester, med en af vores konsulenter, under udviklingen af app’en. Sammen fandt vi en rigtig god løsning, for at finde det produkt, som passede til TimeLogs behov. Her gav vores konsulent løbende feedback samt delte sine erfaringer med Jira og de dertilhørende teknologier, så TimeLog kunne få et godt produkt ud til sine kunder i sidste ende.
Resultat
Samarbejdet resulterede i en app i Jira, som gør det muligt for TimeLogs kunder at hente deres data fra TimeLog over i Jira. Derved undgås dobbeltregistreringer og mangelfuld data, og det muliggør, at brugerne kan rapportere i både TimeLog og Jira.
Interesseret i at høre mere om vores samarbejde med TimeLog?
Hvis du er interesseret i at høre mere, så se følgende video, hvor vi interviewer TimeLogs produktchef, Niklas. Niklas går i dybden med vores samarbejde under udviklingen af appen.
Du kan også læse mere om integrationen mellem Jira og TimeLog, ved at trykke på linket nedenfor, som fører til TimeLogs hjemmeside.